Diana Lund Nordstrøm, København, Danmark. CVR: 28461933. Spørgsmål om persondata sender du til diana@lundnordstrom.com.
Der er ingen cookies på insidetrack.dk. Ingen statistik, ingen sporing, ingen formularer og ingen scripts fra tredjepart. Siden henter heller ingen skrifttyper udefra, så din IP-adresse bliver ikke sendt videre til Google eller andre. Læser du bare siden, efterlader du ingen oplysninger hos mig.
Siden hostes hos Simply.com, som driver serveren og behandler de tekniske oplysninger, der skal til for at sende siden til din browser.
Bookingknappen fører dig væk fra insidetrack.dk og over til TidyCal, som er en selvstændig tjeneste med sine egne vilkår.
TidyCal drives af Sumo Group Inc., 1305 E. 6th St #3, Austin, TX 78702, USA. TidyCal oplyser selv, at de indsamler oplysninger som navn, e-mailadresse, telefonnummer og IP-adresse, at data kan blive overført til og behandlet i USA, og at overførslen bygger på EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser. TidyCal oplyser ingen steder at være certificeret under EU-US Data Privacy Framework, og jeg har ikke kunnet bekræfte det. Læs TidyCals privatlivspolitik og deres databehandleraftale.
Du kan bede TidyCal om at slette dine oplysninger direkte på tidycal.com/gdpr uden at oprette en konto.
Undervejs i forløbet skriver vi sammen på e-mail og med beskeder på LinkedIn.
E-mails ligger i min Google Workspace-konto. Google er databehandler for mig, databehandleraftalen er en del af aftalen, og Google LLC er certificeret under EU-US Data Privacy Framework. Beskeder på LinkedIn ligger på LinkedIns egen platform under LinkedIns privatlivspolitik, hvor LinkedIn Ireland Unlimited Company er dataansvarlig. Fortrolige detaljer hører derfor bedst hjemme på e-mail.
Korrespondance og mine egne noter fra forløbet gemmer jeg i 12 måneder efter forløbets afslutning og sletter dem derefter.
Det, du siger i en samtale, bliver mellem os. Din arbejdsgiver modtager ingen referater, ingen noter og ingen tilbagemelding om, hvad du har talt om. Sådan kører alle forløb, uanset hvem der betaler.
Du har ret til indsigt i de oplysninger, jeg har om dig, til at få dem rettet eller slettet, til at gøre indsigelse mod behandlingen og til at få dem udleveret i et almindeligt format. Skriv til diana@lundnordstrom.com, så vender jeg tilbage inden for en måned.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, dt@datatilsynet.dk, telefon 33 19 32 00. Se datatilsynet.dk/borger/klage.
Teksten her dækker insidetrack.dk og The Inside Track. Den dækker ikke hele min virksomhed. En samlet privatlivspolitik er undervejs og erstatter den, når den er klar.